Væbnermesterskaberi

Melodi: Anders Faurholt
Tekst: Signe Bjørg Jensen, Morten Krogsgaard, Anders Faurholt



Hent sangen (MP3)

Hent noden (PDF)

Væbnermesterskaberi

Kampklar i København
i jagten på point,
VM-viljen i sving.
Flammen er tændt, gnisterne glimter,
patruljen er spændt, sejren vi skimter.
Til VM i glæde og gejst

Vi leger for livet

til VM i leg,

kæmper i vildskab og venskab.

Fri konkurrence i fri fantasi,

skaber verdensmestre i

Væbnermesterskaberi



Pisker fra post til post,

i jagten på point,

hjerneceller i sving.

Kryptiske knob, knudrede koder,

forvirrende fælder gi’r grå hår på ho’der.

Til VM i s-tog og sus!

Vi leger for livet …


Vi går i sort i nat

i jagten på point,

pandelampen i sving.

Krøllede kort, kulsorte stier,

uhyggelig hylen og stemmer, der skriger.

Til VM i mørke og mod!

Vi leger for livet …

Vi når i mål til sidst

med mere end point

Fællesskaber i sving

Søvnige smil, blussende kinder,

Spændingen stiger, hvem mon der vinder?

Til VM i livsvigtig leg

Vi leger for livet …

Melodi: Anders Faurholt
Tekst: Signe Bjørg Jensen, Morten Krogsgaard, Anders Faurholt